Er du en af de mange personer, som lider i foråret eller hen over sommeren af løbende øjne, snue, næsepudsning og mange andre allergisymptomer, så skulle du prøve en allergibehandling. En allergibehandling er et rigtig godt alternativ til allergimedicin, som har mange negative bivirkninger. Allergimedicin fjerner symptomerne men ikke selve allergien.
Allergi er en ubalance og en stresstilstand, hvor hjernen overreagerer på uskadelige indtryk som pollen, kæledyr eller sunde fødevarer.
Allergibehandlingen går i sin enkelhed ud på at fortælle hjernen og underbevidstheden, at dette allergen ikke er farligt. Når kroppen registrerer dette, vil symptomerne forsvinde. Dette er en ganske ufarlig metode.
Der findes mange forskellige allergier, og det kan godt være et detektivarbejde at finde frem til alle de allergener, som kroppen reagerer på. Derfor kan man efter en behandling godt opleve, at der stadig forekommer symptomer på allergi. Det er derfor nødvendigt med mere end én behandling.
De fleste mennesker med allergi har også en meget sårbar tyktarm. Så i forbindelse med en allergibehandling anbefaler jeg at kikke på kosten og indtage kosttilskud for at få tyktarmen i balance. Når tyktarmen er i balance, oplever man ikke mere til sine allergisymptomer. Her vil bivirkningen blandt andet være mere energi og overskud.
Før en allergibehandling er det vigtigt at du ikke tager symptom nedsættende medicin. dvs. antihistaminer 24 timer før en behandling. Dette gælder ikke livsnødvendigt medicin, som lægen har ordineret. F.eks astma medicin.
For at kunne behandle en allergi, skal jeg bruge noget testmateriale. jeg har en del test prøver i klinikken. Men vil gerne have at du tager prøver med af dit vaskepulver, skyllemiddel og husstøvmider fra din seng. Du er også velkommen til at tage prøver med af den mad du spiser, hår fra de dyr du reagerer på eller buske og træer som du mistænker kan være årsag til din allergi.
hvis du har andre former for allergi, end jeg har nævnt her vil jeg stadig kunne hjælpe dig. Det kunne være tryk-, varme/kulde-, smykke-, kosmetik-, parfume-, latex-, rengøringsmidler.
Metoden er udviklet af Ole Larsen, der er forfatter til bogen “Slut med hovedpine, rygsmerter og andre plager”. Bogen er solgt i mere end 30.000 eksemplarer.