Jeg er uddannet traditionel og muskulær zoneterapeut samt i medianterapi. Desuden er jeg medlem af “Danske Terapeuter”, der er en af Danmarks største brancheforeninger for alternative behandlere.
I mine behandlinger tilbyder jeg først en testning med kinesiologi. Her tester jeg kroppens tilstand. Hvordan står det til med tarmen? Fungerer den som den skal? Min mangeårige erfaring har vist, at hvis der er ubalancer i tarmen, så vil det grundlæggende problem ikke kunne løses. Via kosttilskud og kostændringer kan tarmen hjælpes tilbage i balance. Jeg tester også vitamin- og mineralbalancen, så du som klient kan støtte din krop optimalt.
I forbindelse med en zoneterapi behandling tilbyder jeg NADA, som er 5 NADA-nåle i hvert øre. Jeg har god erfaring med, at hele nervesystemet slapper af, og der bliver åbnet op for de selvhelende processer. Derved får du mere ud af din behandling. Det er uden ekstra omkostninger og kan altid fravælges.
Som yderligere service tilbyder jeg mine klienter muligheden for at ligge i infrarød saunatæppe under hele zoneterapien.
Muskulær Zoneterapi er en effektiv, kraftfuld og anderledes måde at udføre zoneterapi på. Formålet er at kunne behandle de fleste muskulære og ledmæssige lidelser og at sætte begrebet balance i højsædet. Med dette menes der både en balance fordelt via rygsøjlen og en energetisk balance.
Udover min zoneterapiuddannelse har jeg videreuddannet mig inden for zoneterapi til spædbørn (baby) og børn i alderen 0-6 år samt zoneterapi og akupressur til gravide, fødende og børn (baby).
Jeg ser foden som et spejl af kroppen, og jeg kan påvirke din krop via muskler, medianbaner og organer ved at trykke på zoner under fødderne.
Mange går ikke kun til zoneterapi, når de bliver akut syge. De anvender zoneterapien rent forbyggende og som led i en sundere livsstil.